Hurtiglenker til innhold, navigasjon, søkeboksen eller bytte av layout

Pierre Bourdieu

Her er du nå :: www » no » blogg » 2005 » K:4 » Den Maskuline Dominans

En dag jeg var riktig så lei av klisjéaktig omtale av kjønnsroller, kom jeg heldig- og litt tilfeldigvis over en tekst på et dansk nettsted. (Jeg var på jakt etter noe om habitus og nasjonale doxa* og fikk kjønnsforskning i fanget.) Her følger noen utdrag:

Pierre Bourdieu diskuterer køn, ligestilling og diskrimination i hans bog, Den maskuline dominans, hvis formål er at undersøge symbolsk vold, der eksisterer mellem kønene. Ikke alle Bourdieus begreber der bruges her vil blive forklaret. Derfor kan det være fordelagtigt på at have læst en introduktion til Bourdieu.
Køn
Bourdieu ser køn udfra to vinkler. Den ene er det biologisk adskilte køn, der eksisterer gennem anatomiske forskelle, f.eks. kønsorganer og bryster. Den anden er en social konstruktion af køn, som et historisk skabt fænomen. Han mener dog ikke at grænserne mellem disse to vinkler er så entydige. Tværtimod ser han en lang historisk proces hvor de sociale konstruktioner af køn opstår relationelt og bliver opfattet som naturlige forskelle frem for socialt konstruerede. Han siger at der er sket en omvending af årsag og virkning i relationen mellem det socialt konstruerede og anatomiske køn. Bourdieu mener, at der igennem historien har været en tendens til ubevidst at udelukke en del ligheder mellem kønnene og lægge vægt på forskellene. Dette er blevet til en særlig form for androcentrisk logik, der bygger på en overdetermineret distinktion mellem mand og kvinde. Hvor det feminine ses som et passivt objekt for udveksling, mens det maskuline opfattes som et aktivt subjekt. Altså ser han køn som én form for habitus, der i kraft af socialt konstruerede skemaer af de anatomiske tegn på kroppen udøver en symbolsk vold der er meget determinerende for muligheder og begrænsninger for det enkelte køn (Bourdieu 1999, 10-11, 15-16, 18, 22-24, 34 og 61).
I studiet af køn advarer Bourdieu mod at benytte de ubevidst internaliserede skemaer, der netop er resultatet af den maskuline dominans. Altså må forskeren for at transcendere disse skemaer forsøge at objektivere sig selv i den videnskabelige praksis (Bourdieu 1999, 12).
Bourdieu kritiserer andre tænkere, hvis identitet ikke bliver specificeret, for at overse de dybereliggende mekanismer, der skaber overensstemmelse mellem de kognitive og de sociale strukturer og herigennem konstruerer den doksiske erfaring af den sociale verden. Naturaliseringen af kønsforskellene får altså den symbolske effekt, at den maskuline orden er legitimeret og derved ikke behøver selvretfærdiggørelse, da der altid kan henvises til den naturlige kønsforskel (Bourdieu 1999, 16-17). Omkring diskursen om den frigjorte kvinde, der har brudt med normerne for feminin tilbageholdenhed, siger Bourdieu at deres såkaldte frie anvendelse af deres krop stadig er underlagt det maskuline synspunkt, fordi de stadig benytter sig af tiltrækning, forførelse og selektiv afvisning, som traditionelt hører til de feminine dyder og derved benytter de dominerede de kategorier, der er konstrueret udfra de dominerendes synspunkt (Bourdieu 1999, 42 og 48). Her vises det hvordan de dominerede ubevidst er med til at acceptere og reproducere de skemaer for tænkning og handling, som udgør den symbolske vold. Herigennem bidrager** de altså til deres egen dominering (Bourdieu 1999, 53) Herved fremgår en af pointerne om den symbolske magts karakter; at den ikke udøves uden medvirken fra dem, der lider under den, i kraft af at de selv konstruerer den (Bourdieu 1999, 55).

Ja. (Ett biologisk og ett internalisert kjønn, sånn skal det være – ikke blande de to, for mye!) I utelatt tekst går Joachim Ohrt Fehler nærmere inn på symbolsk vold, lest med sosiologiske øyne. Følgende om seksualitet kunne kanskje også appellere:

På baggrund af kønsdistinktionen argumenterer Bourdieu for en socialt konstrueret seksualitet, der også er kønsopdelt. Der tales for mændenes vedkommende om erobringens logik, som går ud på at kønsakten ses som udadvendt, aggressiv, dominerende, besiddende og især fysisk. Samtidigt er der prestige i de seksuelle erobringer, hvilket f.eks. udtrykkes gennem den praksis hvor mænd praler af deres seksuelle forhold. Kvindernes seksuelle indlæring fokuserer på følelser fremfor det fysiske. Her er seksualitet ikke nødvendigvis forbundet med penetration, men også tale, kærtegn og anden berøring (Bourdieu 1999, 30). Bourdieu mener, at den form for symbolsk indespærring som kvinderne er udsat for også kommer til udtryk i påklædning, gennem tildækning og besværliggørelse af aktiviteter ved f.eks. høje hæle, kjole osv. Derudover mener, han at kvindernes kropsholdning er nært forbundet til en kønsspecifik moralsk holdning. Det siges, at kvinderne symbolsk er socialiseret til resignation, diskretion og derigennem er selvsikkerhed utænkeligt for kvinder (Bourdieu 1999, 41-42 og 45).
Bourdieu har i forbindelse med den maskuline dominans hovedsageligt beskæftiget sig med det kabylske samfund, hvilket kan give visse metodiske problemer i forhold til overføringen af iagttagelser i en kultur til den danske. Om dette siger Bourdieu,
Den underkastede kropsholdning, der påtvinges de kabylske kvinder, er i højeste grad af den, der endnu i dag påtvinges kvinderne i USA som i Europa, og som adskillige iagttagere har vist det, består den i nogle få imperativer: smile, sænke blikket, accepterer afbrydelser osv. (Bourdieu 1999, 40).
Desuden argumenterer Bourdieu for at der er visse betingelser der gør at det fordelagtigt netop at analysere det kabylske samfund. Først er deres traditionelle samfund i stort omfang bevaret gennem tiderne. Dernæst mener han at etnologisk forskning viser at den europæiske kultur har baggrund i den middelhavskultur som det kabylske samfund er udtryk for (Bourdieu 1999, 13). På dette punkt kan Bourdieu kritiseres fordi det er problematisk at han overfører konklusioner fra en kultur til en anden.
...

Juhu, et glimt fra et intellektuelt landskap i en verden preget av fokus på det fysiske!

* Hva er doxa?

I Alf van der Hagens leder i Morgenbladet for 11. november (2005), Kunnskapslandet, kunne vi lese:

Det greske ordet for kunnskap – episteme – betød i gresk filosofi det samme som sikker viten. Dette i motsetning til doxa, som betegnet den rene antakelse eller mening, altså synsing.

Flertallets syn er doxa, og skygger ofte for andre verdensanskuelser, skrev Anna B. Jensen i en leder i Morgenbladet, 2. desember (2005).

Mer ...

Neste blogg :: oversikt :: forrige blogg

aage no :: banspam@aage.no :: XHTML :: CSS :: WAI A/508

Denne siden ble sist endret :: 14. April 2014 :: ©

Til topps

www.aage.no 2000 © 2008 www.rolle.no